Brønden

En kvinde vågner med blod på hænderne på bunden af en brønd. Her møder hun en magisk eksistens, måske en guddommelig manifestation, som vil hjælpe hende.

Det virker i hvert fald sådan indtil at prisen som hun må betale for at vende tilbage til livet oppe og ude af brønden, bliver for voldsom og grusom.

Brønden konfronterer os med spørgsmålene; hvad er virkelighed og hvad er psykotisk? Hvad er sygt og hvad er evnen til at stå imod overfladernes sjælefængsel?

Brønden følger en kvindes rejse ned i det dybeste mørke, for måske at finde retning, eller måske for at blive vildledt. stykket er, med et stærkt visuelt scenisk udtryk, en surrealistisk tragisk komedie, som bevæger sig på flere planer i en skæv, syret og brutal verden.

 

Holdet bag

Instruktør og manuskriptforfatter Sananda Solaris

Scenograf og produktionsleder Nikolaj Heiselberg Trap

Komponist Henrik Marstal

Lyd- og lysdesign Sananda Solaris & Naleraq Eugenius

 

På scenen

Kvinden - Nukâka Coster-Waldau

Eksistensen - Josef Wolfugang Nielsen

Teater Solaris | Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø | Google Maps | Kontakt os