Cellen

Vi fortæller hinanden, at tortur kan være nødvendigt; et nødvendigt onde i en tid med terror og global krig. Grænserne udviskes – accepten breder sig – og det samme gør frygten og mistroen.

Forestillingen og den efterfølgende debat med publikum, skal facilitere den nødvendige proces med samtale og forsoning i både Danmark, i Irak, i Afghanistan og i store dele af de vestlige og mellemøstlige lande; alle steder, hvor forholdet mellem torturofre og accepten har brug for at blive italesat og talt om åbent.

Vi følger soldatens rejse fra lydig og pligtopfyldende kriger – til det tvivlende og kritiske menneske. Vi bliver vidne til torturen, til accepten, til valget om at lukke øjnene for overgreb, men også til tvivlen, samtalen, moralens overtag og en bevidst stillingstagen, til den snigende passive accept af tortur og overgreb, som vi er vidner til.

Den menneskelige fortælling handler om kærligheden og om lysets sejr over mørket. Det er en enkel – en skarp – og en nærgående forestilling.

Forestillingens internationale budskab og ambition giver muligheder for et tæt samarbejde med relevante danske og internationale samarbejdspartnere.

I stykket ”CELLEN” møder vi en PTSD-ramt soldat henover en aften, hvor han er på vej til veterantræf.

Hans indre er i total opløsning og han kæmper for at bevare kontakt til virkeligheden, konstant forstyrret af flash backs til tiden, hvor han som udsendt havde en særlig opgave, der gik helt galt. Soldaten bliver hevet dybere og dybere ind i den række af hændelser, der ledte til hans hjemsendelse og diagnose. I løbet af stykket, og disse flash backs, forstår vi historien som soldaten bærer rundt på.

Han var udsendt med sin gruppe for at hente en dansk terrorist hjem til en retssag. Soldatens gruppe bliver overfaldet lige uden for, hvor fangen opholder sig, og alle dræbes undtagen soldaten selv. I dagevis gør en snestorm det umuligt at kommunikere over radio, og han er fanget alene sammen med sin fange et øde sted i Mellemøsten. Han er afhængig af hjælp fra de lokale styrker, som af flere omgange torturerer fangen, og han bliver bedt om at afvente og forholde sig passivt. Dette har voldsomme konsekvenser, og han sidder igen og igen helt alene og isoleret tilbage sammen med fangen, mens han venter på, at hjælpen kommer. Efter nogen tid, og flere konfrontationer med forskellige oprørsgrupper og lokale bander, kommer de lokale styrker til.

Det ender ikke som soldaten ønskede, og han sidder tilbage alene med kampen inden i:

Kunne han have gjort en forskel? Skulle han have gjort den forskel?

Klik her for at høre musikken fra Cellen

Samarbejdspartnere

Foreningen Danmarks Veteraner og Teater Solaris har indgået et samarbejde om at få skabt en dialog med publikum om emnet efter forestillingen.

Danmarks Veteraner "samler danske kvinder og mænd, som opfylder regeringens kriterier for betegnelsen ”veteran” og som har modtaget enten en officiel medalje eller det officielle veterankort for deltagelse i en international operation."

Læs mere om foreningens formål HER

Menneskerettighedsinstituttet DIGNITY er gået ind i samarbejdet om at realisere stykket. Med deres kræfter og indsats ønsker vi at satse på at involvere flere medier og samarbejdspartnere, for at komme ud til et helt nyt publikum. Derudover vil DIGNITY bidrage med viden om de danske krige i manuskriptudviklingen, sådan at konceptet fremstår så historisk korrekt, som muligt.